fredag den 3. oktober 2014

Og vinderen er...

Så er vinderen fundet af min konkurrence, hvor du havde mulighed for at vinde et par hyggesokker!

Stort tillykke til vinderen. Skriv til mig og send mig dine kontaktinformationer. Har jeg ikke hørt fra dig indenfor en uge, så trækker jeg en ny vinder.


torsdag den 4. september 2014

Glittery nude

Det er lang tid siden, at min negle bare har været "nøgne". Jeg har altid haft en eller anden farve på, men nu tænkte jeg altså, at det var tid til en nude-lak. Ja, jeg har altså stadig lak på, men den er langt mere neutral og elegant end jeg vant til.
Min far og søster havde været ude og rejse, og de tog en Essie lak med hjem til mig. Den var fyldt med glitter, og jeg hader glitter, når det er på hele neglen. Det er simpelthen det værste at fjerne.
Heldigvis er glitterlak super smukt, og jeg tænkte at jeg ville prøve at lave en gradient. Så nu har jeg lagt glitter på spidsen af neglen, og jeg er vild med resultatet.


Har du husket at deltage i min giveaway? Du kan vinde et par lækre hyggesokker!

søndag den 31. august 2014

2 uger senere

Projekt cardigan skrider fremad. Det er nu 2 uger siden, at jeg lagde blomsterne ud i det mønster, som jeg skulle vælge. Jeg lagde spørgsmålet ud til mine læsere, og de var mest stemt for mønster nummer tre - ligesom jeg selv.

Nu er jeg så færdig med at hækle selve kroppen af cardiganen. Sådan så det ud tidligere i dag da jeg havde sat alle striberne sammen og spredt det ud på gulvet. Jeg har tilføjet ekstra 4 striber end der er i den oprindelige opskrift, så derfor er den så lang.


Få timer senere har jeg nu sat hæklet bærestykke, så nu er det faktisk blevet til en vest. Her får I både et billede forfra og bagfra.

torsdag den 28. august 2014

Guide til giveaway

Jeg har hørt fra flere af jer, at I har problemer med at deltage i min konkurrence. Derfor har jeg nu lavet en lille vejledning til jer, som I forhåbentligt kan få lidt hjælp fra.






Den ser sådan ud, og det den prøver at illustrere er egentligt bare, at i stedet for at indtaste Google  Konto kan I nøjes med at vælge muligheden der hedder Navn/Webadresse, og så kun udfylde navn.
Så kan I skrive en kommentar. Jeres kommentar skal først godkendes før den kan komme på siden - derfor det nederste billede.

tirsdag den 26. august 2014

Konkurrence!

Efteråret er på vej med mere regnvejr og blade på jorden. Det er tæppetid, og det er tid til stearinlys. Det er tid til en ekstra trøje og varme ting på fødderne.

Derfor har du nu muligheden for at vinde et par varme tøfler. På billedet nedenfor kan du se hvordan de ser ud.

Hvad skal du gøre? Du skal blot efterlade en kommentar på dette indlæg hvor du angiver hvilken model du ønsker samt din skostørrelse. Det er KUN dem der har efterladt en kommentar, der kan vinde. Din kommentar skal afgives under dit navn, Anonyme indlæg tæller ikke med.

Hvornår trækker jeg en vinder? d. 01. oktober 2014.

Der kan vælges mellem følgende mønstre:

Model 1

søndag den 24. august 2014

Flere farver

Hvor mange farver kan du komme på dine negle uden at det ligner en farvelade? Det spørgsmål satte jeg mig for at finde ud af.
Jeg havde originalt tænkt mig at lave en gradient. Dette ville involvere en svamp, lidt neglelak og uanede mængder tålmodighed med pensel og acetone. Jeg prøvede først med venstre hånd, men jeg tror min svamp er for luftig, og min gradient blev alt for grov at se på. Så jeg besluttede mig for at gå i anden retning.

Tidligere på året købte jeg mig nogle nailvinyls fra http://nailvinyls.com/. Principielt kunne jeg jo bare bruge tape, men de her er super, super nemme at bruge. Mine vinyls har desværre haft leget gemmeleg med mig siden maj, men heldigvis fandt jeg dem i dag.



lørdag den 23. august 2014

Kontormaskot

Så blev det endnu en gang weekend. Hvor er det rart med en god gang afslapning før en ny arbejdsuge.
I tirsdags var jeg jo til DHL-stafet med arbejdet, og hele holdet kom ind i den fabelagtige tid der hedder 2 timer og 12 minutter. Det var jo super sejt!

I anledningen af DHL-stafetten vil jeg benytte lejligheden til at vise et billede, af den kontormaskot jeg lavede.

Som sagt har jeg et soft spot for skildpadder, og derfor har jeg selvfølgelig også lavet en skildpadde.

Skildpadden er endda lavet i vores firmafarver og på siden har jeg broderet vores firmanavn.

mandag den 18. august 2014

WIP: Cardigan

Så jeg er gået i gang med den fine, fine cardigan. Jeg ved, at nogle har spurgt til kantfarven på selve værket, men det viser sig bare ikke særligt godt med kun én stribe. Nu har jeg så sat 3 sammen, og nu vil jeg vise mit fremskridt.

Det er de første 3 striber ud af i alt 18.

Jeg har ændret lidt på opskriften, da der normalt kun er 14 striber. Så må jeg håbe, at de i alt 4 ekstra striber er med at gøre effekten. Jeg regner (desværre) ikke med at få hæklet i morgen, da jeg skal til DHL-stafet med arbejdet, men jeg skulle gerne tage revanche på onsdag :)

søndag den 17. august 2014

Nailart: Quatrefoil

Jeg ville faktisk have lavet en watermarble (se den sidst i indlægget), fordi jeg synes den fra i sidste uge var så fin. Da jeg så prøvede i går, var der noget, der ikke ville, som jeg ville. Så jeg gav op, og lagde en lilla base. Jeg er åbenbart bare ikke særligt god til "bare" at have en ensfarvet base på, så da jeg stop op i morgen besluttede jeg mig for at prøve et nyt mønster. Jeg fandt en tutorial på youtube og gav mig i kast.


Jeg har set dette mønster på Instagram før. Jeg synes det er rigtig smukt, men samtidig ser det vildt kompliceret ud. Det viste sig faktisk, at det kræver ganske få værktøjer.

Projekt: Cardigan

Jeg er gået i gang med at lave en cardigan. Igen, fristes jeg til at sige, eftersom det er nummer 4 af slagsen. Det første skridt i denne cardigan er at lave 80 små blomster.

Næste opgave er at fordele dem ud. Jeg troede, at jeg ville gå efter dette mønster:

søndag den 3. august 2014

Søndagsmarble

Det er søndag... og søndag er altid lidt kedelig. Så jeg besluttede mig for at lave den lidt mere farverig med en watermarble.


Jeg vil ikke bruge så mange ord på at fortælle om den, men jeg er selv ret godt tilfreds med den. Hvis du ikke ved hvordan du laver en watermarble eller har brug for lidt tips og tricks, så tjek mit indlæg fra i sidste uge: Pic-turial: Watermarble.
Jeg har denne gang brugt Sally Hansen, Essie og OPI som neglelak.

Hvad er dine erfaringer? Hvilke lakker er bedst til watermarble?

torsdag den 31. juli 2014

Projekt: Granny Stripe tæppe

Jeg er i gang med mit, nok hidtil, største projekt. Det er et granny stripe tæppe. Jeg startede på det i januar, og det har så ligget stille siden. I hvert fald indtil denne weekend, hvor jeg tog det op igen.


Det startede ud som et projekt, hvor disse firkanter skulle blive til et tæppe. Mønsteret er simpelthen så smukt! Jeg endte med at lave 16 firkanter, før jeg blev enig med selv om, at det ville simpelthen tage for lang tid, og jeg lagde derfor projektet på hylden.

mandag den 28. juli 2014

1981: Spiraldug

Jeg kastede mig ud i et projekt fra 1981. Jeg havde egentligt lidt håbet, at det bare var blevet i 1981, især da jeg kom nærmede ind i det. Det færdige arbejde er (næsten) al besværet værd, men vejen hertil har været lang.



lørdag den 26. juli 2014

Pic-turial: Watermarble

Jeg blev så træt af at se på de farver, som jeg havde brugt til min watermarble fra i går. Jeg synes ikke, at de var særligt sommerlige. Derfor, i min mangel på bedre ting at tage mig til, besluttede jeg mig for at lave en ny watermarble.
Og sammen med den også en pic-turial, der viser (delvist) hvordan jeg gør.

Billede 5.a og 5.b er venstre hånd, mens billede 6.a og 6.b er højre hånd
Forklaring:


fredag den 25. juli 2014

Watermarble

Nu har jeg kastet mig ud i den absolut sværeste disciplin når det kommer til neglelak. Watermarble. Mega smukt resultat, men i guder hvor tager det lang tid, og hvor er det skide hamrende besværligt.
For at man kan få sin watermarble til at fungere kræves det en skål, koldt vand, tandstikker eller grillspyd og neglelak, der er velegnet til det. Jeg har denne gang brugt en kombination af Ciaté og Essie, da jeg ellers ikke kunne få lakken til at sprede sig.

Højre hånd

torsdag den 24. juli 2014

Must haves

Det er altid skønt at få pakker, og i dag er ingen undtagelse. Jeg bestilte i tirsdags nogle hæklenåle og to nøgler garn fra Stofstedet.dk. Jeg fik så i dag pakken - yay! Nu har jeg noget nyt garn, der egner sig perfekt til de nye duge, og hvad endnu bedre er, jeg har fuldendt min "hækle-taske".

Nogle af de ting, jeg simpelthen ikke kan undvære når jeg hækler er selvfølgelig mine nåle, en saks, min sykasse, pindmåler og mine markerings-clips.



onsdag den 23. juli 2014

Isstjerne

Jeg har nu kastet mig ud den første opskrift, og her er det færdige resultat!


Dugen er hæklet på en 2 mm nål, hvilket lige var det mindste til det garn jeg brugte. I morgen får jeg heldigvis noget nyt garn, der vist skulle være det bedste til sådanne projekter. Isstjernen består primært af løsmasker og stangmasker.


tirsdag den 22. juli 2014

Nye negle

I søndags prøvede jeg at lave mig selv en sommermanicure. Jeg synes egentligt, at det gik temmelig godt. Det er egentligt meningen,  at langemand skal se ud som blomster... og det gør det måske også. Bare meget abstrakte blomster.


Den flotte lilla farve er en skøn lak fra Sally Hansen.

mandag den 21. juli 2014

Gammelt godt

Jeg fik de her gamle hækleopkrifter af min mormor i weekenden. De er ekstremt pæne, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med dem. De er så delikate og fine at se på.
Jeg regner med at prøve dem af de næste par uger og dele billederne her på bloggen :)

fredag den 18. juli 2014

Ny blog

Jeg har i lang tid tænkt på, om jeg skulle have mig en blog. Det er altid lidt risikofyldt at have en blog, for det kræver at man har tid til at opdatere den - men nu vil jeg altså prøve :-)
Jeg har siddet i dag med puslet lidt med layoutet på bloggen, og jeg er tæt på at være tilfreds. Dog mangler der lige det sidste, som jeg får ordnet på et tidspunkt.

Konkurrencen er afsluttet, dog ikke med de originale vindere, da en af dem ikke meldte sig. Begge vindere har dog nu modtaget deres pingvin.

God weekend!

mandag den 23. juni 2014

Konkurrence

Jeg lovede mine likers, at jeg ville udlodde én pingvin til to heldige, så snart min side fik 75 likes. Det skete i fredags, og jeg har nu derfor også fundet vinderne.

Ida Camilla Frederiksen 

Ane HeeJeong Holmgaard

Stort tillykke til de to! Jeg håber, at de vil vende tilbage til mig, så jeg kan få dem sendt deres lille pingvin. De kan enten skrive til adopt1turtle@gmail.com eller de kan sende mig en besked via Facebook.

Keep it real, baby seal.